Esbjerg Evangeliet

Online julekalender til indskolingen

Martin - munk og mand. Fortællebilledtæppe + stjerneløb

RE:FORMATION - 5.-6. klasse

RELIGIONSFRIHED 7.-10. klasse

Esbjergevangeliet ude på skolerne!

Mange skoleelever i kommunen har allerede oplevet det fascinerende billede. I dette skoleår kommer billedet til at stå på Asaa Skole (uge 40), Dronninglund Skole (Uge 41), Hedegårdskolen og Skolegades Skole.

Alle klassetrin kan opleve billedet og skolekirkemedarbejderen har opgaver og introduktioner målrettet alle aldre!

Esbjergevangliet ONLINE: Som noget nyt findes Esbjergevangeliet nu online og lærere, som har set billedet sammen med deres elever, får login til siden og kan arbejde videre med billedet! http://www.esbjergevangeliet.dk/se-billedet/. På siden findes hele billedet, og der er opgaver til hhv. indskoling (trin1), mellemtrin (trin2) og overbygning (trin3) til videre arbejde. 

Hent en folder om Esbjergevangeliet her
Billedet er 22 meter langt (2x11meter) og er en fotografisk kopi af Erik Hagens’ store vægmaleri på University College Vest i Esbjerg. (se mere her: http://www.visitesbjerg.dk/esbjerg-evangeliet-gdk632541)
Erik Hagens bruger bibelhistorien som påskud til at male det nutidige danske samfund. Billedet skildrer det kulturelle, det politiske, det personlige og det almene i et væld af detaljer og finurlige påfund.
Billedet rummer stof til provokation, refleksion og samtale og tolker ind i både kristendom, dansk, samfundsfag, historie osv.

Alle er velkomne til at bestille tid -  også selvom det ikke foregår på ens egen skole.
Alle klasser tilbydes introduktion, fortælling og opgaver, som er målrettet de enkelte klassetrin.
Der udsendes introduktionsmateriale  på forhånd.  

Mål: læringsmål (kristendom)
Bibelske fortællinger: Eleverne kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger (3.kl.); eleverne kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk (6.kl.); elever kan tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger(9.kl.)

Tid og sted:
Asaa Skole Uge 40, 2.-6. oktober 2017

Dronninglund Skole uge 41, 9.-13. oktober 2017

Hedegårdskolen, Uge 18, 2018, 30.4.-4.5. 2018

Skolegades Skole Uge 19, 2018, 7.-9. maj 2018
 

Varighed: 70-90 minutter pr. introduktion. Max 40 elever

Kontakt: Pia Uth, Folkekirkens Skoletjeneste: tlf. 2022 0078, e-mail: pia@skolekirke-broenderslev.dk. www.skolekirke-broenderslev.dk