Online julekalender til indskolingen

Martin - munk og mand. Fortællebilledtæppe + stjerneløb

RELIGIONSFRIHED 7.-10. klasse

Re:formation

billede_til_aarsplan.jpg
16-08-2017

De første lærere er allerede i gang med materialet - og giver det gode ord med på vejen! God lærervejledning, lige til at gå til, glæde hos eleverne over at få "min egen bog" og meget andet.
Det helt nye projekt-materiale Re:formation er ude nu! Ring til Pia 2022 0078 eller skriv, så kommer det ud på din skole!  

Se mere på projektets hjemmeside: www.re-formation.dk, hvor de fem nye animationsfilm kan hentes! De kan også ses på DRskole 
Materialet er naturligvis gratis!

Re:formation – teser, tro og tvivl er et undervisningsprojekt om reformationen til 5. og 6. klassetrin, der udbydes af Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester i efteråret 2017. Anledningen er reformationsjubilæet – 500-året for Martin Luthers opslag af de berømte 95 teser, som satte reformationen i gang. Projektet er tværfagligt mellem kristendomskundskab, historie og dansk og tager udgangspunkt i forenklede fælles mål for disse fag.

Undervisningsoplægget er tilrettelagt i fem faser – fem faglige temaer, der introducerer både reformationens forudsætninger, indhold og konsekvenser for eleverne. Disse er: Verden i 1500-tallet, Martin Luther og Bibelen, Bogtrykkerkunsten, Reformationen i Danmark samt Fællessang.

Formålet er, at eleverne skal lære om og reflektere over, hvorfor reformationen opstod, hvordan den foregik, og hvilken betydning den har haft for kirke, kultur og samfund i Danmark.

Lærere, der tilmelder deres klasser, modtager:

  • Tilbud om lærerkursus med skuespiller Jesper La Cour Andersen og ph.d., højskolelærer Christian Hjortkjær
  • En lærervejledning med undervisningsoplæg med faglig og pædagogisk vejledning
  • Re:minder – bog til eleverne med opgaver og fakta om reformationen
  • Adgang til hjemmeside med projektmateriale bl.a.:
  • 5 tegnefilm om projektets 5 temaer:
  • Rap af Per Vers med en nyfortolkning af Luthersalmer
  • Manus til fortællespil i en lokal kirke

Få styr på Reformationen og introduktion til dogmeteater mm: LÆRERKURSUS I AALBORG ,   13. september kl. 13.00 på CFU. 
Oplæg ved Christian Hjortkjær, Silkeborg Højskole 
I anledning af reformationsjubilæet i 2017, 500 året for Luthers opslag af de 95 berømte teser, udbyder Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester dette undervisningsprojekt. Som introduktion til projektet tilbydes dette kursus med indholdet: Hvad betyder reformationen for os i dag og hvad betyder det, at ethvert individ er enestående? - Efterfølgende vil skuespiller Jesper la Cour Andersen fra Det fortællende Teater introducere dogmeteatret, der afslutter ovennævnte undervisningsforløb. I dogmeteatret vil eleverne gennem et manuskript få at vide, hvordan reformationsspillet gøres i en lokal kirke.