PÅSKE I DRONNINGLUND MED 4. KLASSERNE 5. april 2019 

PÅSKEDUGEN GÅ PÅSKEUGEN MED ELEVERNE

Martin - munk og mand. Fortællebilledtæppe + stjerneløb

RELIGIONSFRIHED 7.-10. klasse

Besøg fire nordjyske kirker på kirketour.dk

Målgruppe: 3.-5.(6.) klasse

Fag: Kristendom, musik
Indhold: 

Teatergruppen Elantori (www.elantori.dk) opfører teaterstykket Sorrig og glæde.

I stykket ”Sorrig og Glæde” har et nyt og anderledes kirketeater taget form. Vi har givet os selv udfordringen: fortæl om kunsten og skønheden i kirkerummet. Det er blevet til en veritabel turbo-guide gennem kirkerummet, en fortælling om rummets funktioner, om livet i kirken, om kunstens værdi og musikkens kraft.
 
Handlingen: Orlakarla er på arbejde. Hun gør rent og passer på kirken. Hun kender hver en krog og er i egen selvforståelse fuldstændig uundværlig. Hun bliver derfor den ligefremme og morsomme guide gennem forestillingen. Musikisser er organist. Hun er også på arbejde. Sammen præsenterer det umage par i en ordsprudlende fabulering deres publikum for en række spændende elementer, tankevækkende detaljer og ikke mindst orglets formåen i deres kirke. Det byder på morskab, men også på en masse lærdom.

Netop fordi fortællingen er spændt op mellem komik og hardcore kirkehistorie går både børn og voksne fra forestillingen godt underholdt, men også mere vidende om kirken. Det er vores ambition, at forestillingen Sorrig og Glæde skal være en øjenåbner for børn i 8-12 års alderen. At de får forståelse for kirkelivets mangfoldighed, når de opdager deres egen kirkes skønhed og egenart, og at de oplever kunstens og dermed også musikkens rolle i vores liv og væren.

Musikken indtager en særlig plads i forestillingen, og børnene stifter bekendtskab med kirkens orgel gennem noget af den fantastiske musik, der er skrevet for dette instrument, bl.a. J.S. Bach: Lille præludium og fuga i c-dur, John Rutter: Toccata in seven, Jean Alain: Ballade en mode phrygien samt Mendelsohns bryllupsmarch. www.elantori.dk


Tid og sted: 
Tirsdag 5. februar 2019 kl. 10.00 i Brønderslev Gl. kirke (Ledige pladser)
Tirsdag 5. februar 2019 kl. 12.30 i Serritslev Kirke

Varighed: 45 minutter

Kontakt: Tilmelding til Pia Uth, Folkekirkens Skoletjeneste: tlf. 2022 0078, e-mail: pia@skolekirke-broenderslev.dk. www.skolekirke-broenderslev.dk