Esbjergevangeliet

PÅSKE I DRONNINGLUND MED 4. KLASSERNE 1. april 2022

PÅSKEDUGEN GÅ PÅSKEUGEN MED ELEVERNE

Martin - munk og mand. Fortællebilledtæppe + stjerneløb

Nyhed til 7.- 9. kl. med novelle af Kenneth Bøgh Andersen

Why We Wear - Engelsk og kristendom for indskolingen

Jul i gamle dage - Julelege

 

(Julius Exner: Blindebuk,1866 - http://www.hirschsprung.dk/Image.aspx?id=90&col=6)

Intro/Anslag:  Spørgsmål til billedet:

Hvad forestiller billedet?
Hvornår foregår det?
Hvilken leg er de i gang med?
Har I nogle lege og konkurrencer I leger i juletiden?

 

Julestue i gamle dage
I gamle dage (for 300 år siden) arbejde mange unge på landet. De var ansat på gårdene som karle og piger. Karlene arbejdede mest i mark og stald og pigerne malkede køerne og arbejdede mest med husarbejde og madlavning.
Det var ikke almindeligt at de rejste hjem til deres familie og fejrede juleaften. Men det betød ikke at julen var kedelig og trist. Man mødtes til ”Julestue” rundt om på gårdene, hvor man spiste og drak – og havde det sjovt med sange, lege og små komedier. Til hverdag arbejdede gårdens folk hårdt og uden meget fritid, så karlene og pigerne glædede sig til jul og til at more sig sammen med de andre karle og piger ved julestuerne.

Forskellige gemmelege, som Tampen brænder, Blindebuk og sanglegen Bro, Bro Brille var nogle af de lege, som kendes fra den tid – og julestuen sluttede med ”Nu det jul igen”, hvor alle festdeltagerne dansede gennem hele huset, hurtigere og hurtigere. Måske har I også den tradition og danser ”Nu er det jul igen” gennem hele skolen når I får juleferie – eller om morgenen på juleaftensdag derhjemme?

En anden gammel juleleg er ”Tag lyset i hånd”:

  • En person har et tændt stearinlys op foran sit ansigt.

     De andre skal nu lave ansigter, men ikke tale for at få den

     med lyset til at le eller grine så lyset blafrer.

  •  Sig først og sidst:

                 "Tag lyset i hånd min datter

                    og vogt dig vel for latter"

 

Julelege i dag
I dag er julegilderne afløst af julefrokoster, juletræsfester og man mødes med familie og venner i løbet af julen. Og her leger både børn og voksne med hinanden og griner og morer sig sammen med forskellige konkurrencer: Det er for eksempel den klassiske pakkeleg, hvor alle har en lille gave med – og man så slår med en terning og må tage pakker fra hinanden, når man har slået en sekser – indtil æggeuret eller alarmen ringer!

Man kan også pakke en æske chokolade eller en pose slik ind i mange lag gavepapir og avispapir, med masser af tape rundt om hvert lag. Alle slår med en terning efter tur – og når man får en sekser, tager man et par luffer eller grillhandsker på og så må man forsøge at åbne pakken med kniv og gaffel, indtil den næste har slået en sekser og overtager lufferne og bestikket! Den, der åbner til sidst får chokoladen.

 

Juletræsfest
Måske har du været til en juletræsfest, hvor en del af traditionen er at man leger sammen omkring et kæmpe stort juletræ. Det kan være i idrætsklubben, i kirken eller måske i den lokale hal, der er juletræsfest, hvor der bliver sunget julesange, spist æbleskiver og leget en masse sanglege omkring juletræet.
Det er de sjove og gamle sanglege som Jeg gik mig over sø og land, Så går vi rundt om en enebærbusk, Per Syvspring og mange andre, som bliver leget. Og det kan gå så vildt for sig, at pynten drysser af juletræet, når Bro bro brille ender med trække-konkurrence og man kan ende inde i juletræet, når de to hold trækker så meget at ”broen” slipper.
Juletræsfesten slutter med at alle børnene får en godtepose og der bliver læst en julehistorie.

 

Aktivitet og leg

Lav jeres egen julestue og prøv nogle af de gamle julelege af:

Bro, bro, brille: http://www.rimogremser.dk/sanglege/bro_bro_brille.php (kan også leges udenfor).

Blindebuk: http://www.festabc.dk/7/almindelig-blindebuk-for-b%C3%B8rn

Hente halm: I de gamle dages julestue hentede man halm ind og lagde på gulvet. Hente halm er en rigtig smidighedsleg som alle stærke piger og karle er gode til. På landet var der jo nok af halm at boltre sig i så hvorfor ikke bruge det i en leg og en konkurrence:

  •  Læg dig på gulvet. Læg en bamse/pude/halmfigur over dit hoved.

  •  Hent nu bamsen/puden/halmfiguren med fødderne hen over hovedet.

 

Ekstramateriale:

Hent flere idéer til julelege her:

http://juleekspert.dk/2016/10/5-sjove-julelege-til-julefrokosten/

Læs om jul og julelege her: http://natmus.dk/historisk-viden/temaer/fester-og-traditioner/jul/julelege/

http://www.museum-sonderjylland.dk/siderne/Undervisning/documents/Julelege.pdf

http://www.historieonline.dk/special/jul/lege.htm